Modul 3

Grundlæggende teori- og kørselsmodul på vej

0% læst

I Modul 3 flytter kørslen ud på rigtig vej.

Nu er du ikke længere kun på lukket øvelsesplads, hvor keglerne står stille, og ingen pludselig åbner en bildør, cykler frem fra højre eller glemmer at holde tilbage. På vejen skal du både styre bilen, forstå trafikken, læse vejens tegn og tage hensyn til andre trafikanter på samme tid.

Modul 3 er derfor et vigtigt spring. Du skal lære de grundlæggende manøvrer på vej i et let eller mindre trafikeret område. Det betyder, at du først skal lære tingene i overskuelige situationer, før de senere bliver sværere i tæt trafik.

Du skal først arbejde med de mest grundlæggende manøvrer: at sætte i gang og standse ved kørebanekanten, placere bilen rigtigt, vælge sikker hastighed, køre forbi holdende køretøjer og gående, møde modkørende og køre foran eller efter andre. Disse øvelser skal være på plads i praksis, før du går videre til de næste manøvrer i modulet.

Derefter skal du arbejde med vognbaneskift og sammenfletning, kørsel i trafiksanerede områder, fremkørsel mod kryds, ligeudkørsel i kryds, højresving, venstresving og rundkørsel. I Modul 3 trænes disse manøvrer på mindre trafikerede veje, så du kan lære teknikken og tankegangen, før du senere skal gøre det samme i mere krævende trafik.


Afsnit 1 af 14Når bilen skal ud i trafikken

På lukket øvelsesplads lærte du at få bilen til at lystre. Du lærte at sætte i gang, standse, styre, bakke og vende uden at skulle tænke på andre trafikanter hele tiden.

På vejen er opgaven større. Nu skal du stadig kunne styre bilen, men samtidig skal du hele tiden spørge dig selv:

  • Hvad sker der foran mig?
  • Hvad sker der bag mig?
  • Hvad gør de andre?
  • Hvad kan de finde på at gøre om lidt?
  • Er min hastighed rigtig?
  • Er min placering tydelig?
  • Har jeg tid nok, hvis noget ændrer sig?

Det er den tankegang, Modul 3 bygger på. Du skal ikke bare udføre manøvrer. Du skal lære at udføre dem sikkert, hensynsfuldt og energi- og miljørigtigt.


Afsnit 2 af 14Igangsætning og standsning ved kørebanekant

At sætte i gang fra kørebanekanten virker enkelt. Bilen holder stille, du blinker, du kører. Det lyder jo næsten mistænkeligt nemt.

Men i trafikken er igangsætning ikke bare at få bilen til at rulle. Du skal flytte bilen fra stilstand og ind i en trafikstrøm, hvor andre allerede kører med fart. Det betyder, at du skal finde et sikkert ophold i trafikken bagfra og samtidig holde styr på bilen.

Når du vil sætte i gang, begynder du med orienteringen. Du ser fremad, til siderne og bagud. Du bruger spejlene, men du nøjes ikke med dem. Du drejer også hovedet og kontrollerer de blinde vinkler, fordi en cyklist, knallert, bil eller motorcykel kan ligge et sted, hvor spejlene ikke viser dem.

Når der er fri bane, giver du tegn i god tid. Så sætter du bilen blødt i gang. Hvis vejen stiger eller hælder, skal bilen ikke rulle tilbage. Det kræver rolig brug af speeder, kobling, bremse eller parkeringsbremse. Når bilen først er ude i trafikken, skal du accelerere så kvikt, at bagfrakommende normalt ikke bliver nødt til at bremse for dig.

Standsning ved kørebanekant kræver samme ro. Du skal ikke bare bremse og håbe, at verden følger med. Først orienterer du dig, især bagud. Så giver du tegn, hvis det er nødvendigt, og sænker hastigheden i god tid. Bremsningen skal være blød, og bilen skal standses tæt ved kørebanekanten uden at skabe fare eller unødig ulempe.

Hvis du holder stille i længere tid, kan motoren standses, og lyset kan eventuelt slukkes. Det handler både om energi, miljø og hensyn.

Bremselængden er vigtig at forstå her. Bremselængden er den strækning, bilen kører, fra du begynder at bremse, til bilen holder stille. Når hastigheden fordobles, bliver bremselængden firedoblet. Derfor skal du planlægge både igangsætning og standsning i god tid. Trafik belønner sjældent “jeg nåede det næsten”.


Afsnit 3 af 14Placering under ligeudkørsel

Når du kører ligeud, skal bilen placeres, så andre kan forstå dig, og så der er plads til dem. Placering handler ikke kun om at holde sig “nogenlunde i banen”. Det handler om at læse vejen og vælge den placering, der passer til situationen.

Som udgangspunkt skal du køre i højre side af vejen. Hvis der er markerede vognbaner, placerer du bilen midt i den vognbane, du bruger. Hvis vejen er smal, skal du holde passende til højre, men ikke så langt, at du presser cyklister, gående eller knallertkørere.

Du skal også forstå afmærkningen på vejen. Kantlinjer viser, hvor den del af vejen ligger, som biler normalt bruger. En ubrudt kantlinje må som udgangspunkt kun krydses ved standsning, parkering eller ind- og udkørsel. En punkteret kantlinje må krydses, når det ellers er lovligt og sikkert.

Vognbanelinjer adskiller vognbaner. Varslingslinjer fortæller dig, at du skal være ekstra forsigtig, fordi der for eksempel snart kommer en spærrelinje, eller fordi vejen er smal og oversigten dårlig. Spærrelinjer må du ikke overskride, medmindre særlige forhold gør det nødvendigt. Spærreflader må du hverken køre eller standse på.

På 2 minus 1-veje er der brede punkterede kantlinjer i begge sider. Her kan det være nødvendigt at køre over linjen, når du møder andre køretøjer. Men du skal stadig tage hensyn til cyklister og gående, som kan bruge området uden for linjerne.

Under ligeudkørsel skal dit blik arbejde langt frem. Du bør orientere dig 8-12 sekunder frem, så du opdager sving, bakker, kryds, fodgængere, cyklister, parkerede biler og andre risici i tide. Du skal også bruge spejlene jævnligt, men kort. Hvis du stirrer for længe i spejlet, er du pludselig blind for det, der sker foran dig. Meget menneskeligt. Ikke særlig praktisk.

Når du nærmer dig bakketoppe, uoverskuelige sving eller smalle steder, skal du trække passende til højre og sætte hastigheden ned, hvis det er nødvendigt. Ratbevægelser skal være rolige og gradvise. Jo højere hastighed, jo mindre skal der til, før bilen ændrer retning.


Afsnit 4 af 14Hastighed under ligeudkørsel

Den rigtige hastighed er ikke bare den hastighed, der står på tavlen. Den rigtige hastighed er den højeste hastighed, der både er lovlig og sikker under de forhold, du kører i.

Det betyder, at du skal se på hele situationen: vejens bredde, vejens forløb, vejr, føre, sigtbarhed, trafik, fodgængere, cyklister, parkerede biler, vejarbejde, bilens stand og din egen tilstand.

Hvis du er træt, uopmærksom eller usikker, skal du ikke køre som om du er frisk og skarp. Hvis vejen er glat, fedtet eller våd, skal du ikke køre som om den er tør. Hvis oversigten er dårlig, skal du ikke køre som om du kan se gennem bakker og buske. Det kan du ikke. Desværre.

Du skal altid kunne standse inden for den strækning, du kan overskue, og før enhver hindring, du kan forudse. Det er en af de vigtigste tanker i hastighedsvalg. Hvis du ikke kan nå at standse for det, du kan se eller rimeligt forvente, kører du for hurtigt.

I sving skal hastigheden ned, før svinget begynder. Du skal vælge et passende gear før svinget og gennemføre svinget roligt. Når bilen er på vej ud af svinget og rettes op, kan du accelerere igen, hvis forholdene tillader det.

På bakker skal du tænke frem. Op ad bakke kan bilen få brug for lavere gear. Ned ad bakke kan hastigheden let stige, hvis du bare lader bilen rulle. Her skal du bruge gear, speeder og bremse på en måde, der holder hastigheden jævn. Langvarig kraftig bremsning ned ad bakke bør undgås.

Ved jernbaneoverkørsler skal du sætte hastigheden ned i god tid. Du skal kunne standse, hvis et tog nærmer sig, hvis blinksignalet er tændt, hvis bomme sænkes eller hæves, eller hvis der på anden måde advares om tog. Hvis der er stoptavle, skal du standse helt.

Uden for tættere bebygget område må du normalt højst køre 80 km/t, bortset fra motorvej. Kører du med registreringspligtigt påhængskøretøj, må du normalt højst køre 80 km/t. Hvis bilen og påhængskøretøjet er Tempo 100-godkendt, kan der dog være mulighed for 100 km/t på motorvej.

Det vigtigste i Modul 3 er ikke at lære at køre hurtigt. Det er at lære at vælge den hastighed, der passer til virkeligheden foran dig.


Afsnit 5 af 14Kørsel forbi holdende køretøjer og gående

Når du kører forbi holdende biler, busser, gående, cyklister, børn, ældre, dyr eller vejarbejde, skal du tænke på det, der kan ske pludseligt.

En bildør kan åbne. En fodgænger kan træde ud. Et barn kan løbe frem mellem parkerede biler. En cyklist kan slingre. En bil kan sætte i gang fra kanten. En bus kan skjule personer, der vil over vejen.

Derfor handler manøvren ikke bare om at “komme forbi”. Den handler om at skabe tid og plads.

Du skal sætte hastigheden ned, hvis situationen kræver det, og du skal holde passende sideafstand. Jo mere uforudsigelig situationen er, desto lavere hastighed og større afstand skal du bruge.

Hold især øje med tegn på bevægelse: personer i en parkeret bil, stoplys, blinklys, udstødningsrøg, en cyklist der gør klar, døre der åbnes, børn ved vejen, en bus ved stoppested eller fødder under en bil. Det kan lyde som små detaljer, men de fortæller dig, at noget kan ske om et øjeblik.

Før du trækker ud for at passere, skal du orientere dig som ved vognbaneskift. Er der nogen bagfra? Er der modkørende? Er der plads nok? Under passagen skal du holde blikket i bevægelse. Du må ikke låse blikket fast på det holdende køretøj, for så overser du måske det, der sker længere fremme.

Ved fodgængerfelter skal du køre med så lav hastighed, at gående tydeligt kan forstå, at du vil holde tilbage, hvis de er i eller på vej ud i feltet. Ved skolepatruljer skal du køre særlig langsomt og standse, hvis patruljen er ved at lede elever over vejen.

Hvis du passerer gående på en vej uden fortov, skal du give dem tid og plads til at trække ind til siden. I dårligt føre skal du også undgå at sprøjte vand, sjap eller snavs på dem. Trafiksikkerhed og almindelig anstændighed har heldigvis lidt overlap.


Afsnit 6 af 14Møde

Når du møder modkørende, skal vejen deles sikkert.

På brede veje kan møde virke nemt. På smalle veje kræver det mere omtanke. Du skal vurdere vejens bredde, modkørendes størrelse, cyklister og gående i vejsiden, vejens tilstand, vejgreb, sving, bakker og eventuelle hindringer.

Hvis der er en forhindring i din side af vejen, skal du normalt holde tilbage for modkørende, medmindre afmærkning eller tavler viser noget andet. Hvis vejen er smal, og der er cyklister eller gående foran dig, skal du ofte blive bag dem, indtil den modkørende er passeret. Du må ikke presse dig forbi på en måde, der gør det utrygt eller farligt for dem.

Når du møder store køretøjer, skal du også være opmærksom på sidevind og turbulens. Lastbiler og vogntog fylder meget og kan påvirke bilen eller cyklister i nærheden. Du skal derfor have god kontrol over bilen og holde passende sideafstand.

Blikket er vigtigt. Du skal ikke stirre direkte på den modkørende, for bilen har en tendens til at følge den retning, du ser. I stedet skal du se mod den frie del af din egen vognbane, så du styrer roligt og præcist.

Hvis mødet ikke kan ske sikkert, skal du sætte hastigheden ned eller standse. Det er ikke et nederlag. Det er bare bedre end at spille “hvem blinker først” med en modkørende bil på smal vej.


Afsnit 7 af 14Kørsel foran eller efter andre

Når du kører efter andre, skal du holde afstand nok til at kunne reagere, hvis bilen foran pludselig bremser eller sænker hastigheden.

En afstand på under 2 sekunder er for kort. I normalt føre er cirka 2 sekunder ofte passende, men det er ikke en magisk trylleformel. I glat eller fedtet føre, i tåge, regn eller sne, eller hvis du kører bag et stort køretøj, der tager udsynet, skal afstanden være større.

Du skal ikke kun se på bilen lige foran dig. Se også længere frem. Prøv at se forbi eller omkring den forankørende, så du opdager kryds, sving, lyskryds, fodgængere, cyklister, kø og hindringer i god tid. Jo tidligere du opdager noget, desto roligere kan du reagere.

Når du kører foran andre, skal du bruge spejlene jævnligt. Du skal vide, om nogen ligger tæt bag dig, om nogen vil overhale, og om din egen kørsel passer til trafikrytmen.

Du må ikke køre unødigt langsomt, hvis det sinker trafikken eller får andre til at køre tæt. Men du må heller ikke lade dig presse til at køre hurtigere, end forholdene tillader. Hvis du sinker nogen, kan du hjælpe ved at holde godt til højre, sænke farten eller eventuelt standse, så de kan komme sikkert forbi.

Hvis nogen kører meget tæt bag dig, skal du undgå pludselige opbremsninger. Skal du bremse eller sænke hastigheden uventet, kan du advare i god tid med stoplyset.

God afstand giver mere sikkerhed, men også roligere kørsel. Når du ikke ligger tæt på bilen foran, slipper du for hele tiden at bremse og accelerere. Det sparer energi og gør kørslen mere behagelig for alle i bilen, hvilket åbenbart også har en værdi.


Afsnit 8 af 14Vognbaneskift og sammenfletning på mindre trafikeret vej

Vognbaneskift og sammenfletning ligner hinanden, fordi bilen flyttes sideværts. Men tankegangen er ikke helt den samme.

Ved vognbaneskift flytter du bilen fra én vognbane til en anden. Her er det dit ansvar kun at skifte, hvis det kan ske uden fare eller unødig ulempe. De andre i den nye vognbane forventer som udgangspunkt, at du bliver i din egen vognbane, indtil du tydeligt viser noget andet.

Før du skifter vognbane, skal du orientere dig fremad, bagud og til siden. Spejlene viser meget, men ikke alt. Derfor skal du også kontrollere den blinde vinkel med hoveddrejning. Du skal vurdere, om trafikken i den nye vognbane har plads nok, og om hastigheden passer. Hvis en bagfrakommende bliver nødt til at bremse hårdt, er skiftet ikke sikkert nok.

Når du har vurderet, at der er plads, giver du tegn, hvis det kan vejlede andre. Selve skiftet skal ske roligt og jævnt, ikke som et pludseligt hop til siden. Når du er på plads i den nye vognbane, ophører tegngivningen.

Sammenfletning er anderledes. Her skal to trafikstrømme blive til én. Det betyder, at trafikanterne skal tilpasse sig hinanden. Du skal finde et passende ophold, men de andre skal også hjælpe med at skabe plads, når situationen kræver det.

Afmærkningen hjælper dig med at forstå forskellen. Hvis vognbanelinjerne fortsætter helt frem til det sted, hvor vognbanen ophører, er det vognbaneskift. Hvis linjerne ophører et stykke før indsnævringen, er det sammenfletning.

I begge situationer er opskriften den samme: orientér dig tidligt, tilpas hastigheden, vis din hensigt tydeligt og lad være med at presse bilen ind, fordi du synes, du “burde kunne nå det”. Trafikken er sjældent imponeret over optimisme uden plads.


Afsnit 9 af 14Kørsel i trafiksanerede områder

Trafiksanerede områder er steder, hvor bilen ikke er hovedpersonen.

Det kan være områder med fartdæmpning, gågader, cykelgader eller opholds- og legeområder. Her kan der være bump, smalle passager, parkerede biler, gående, cyklister og legende børn tæt på bilen. Kørslen skal derfor være langsom, rolig og særligt hensynsfuld.

I områder med fartdæmpning viser tavler og vejens udformning, at hastigheden skal ned. Bump, hævede flader, rumlestriber og andre fartdæmpende foranstaltninger er ikke forslag. De fortæller, at området skal køres igennem med lav fart og høj opmærksomhed.

I gågader kan gående færdes overalt. Hvis kørsel er tilladt, skal det ske med meget lav hastighed og med særlig opmærksomhed. Du skal være klar til at standse, hvis nogen kommer tæt på bilen.

I opholds- og legeområder er bilkørsel underordnet ophold og leg. Voksne og børn kan opholde sig og lege i hele vejens bredde. Du må ikke bare forvente, at de flytter sig, fordi der kommer en bil. Du skal sikre dig, at de har set bilen og giver plads, før du fortsætter.

I cykelgader skal du tilpasse dig cyklisterne. Du må ikke unødigt hindre andre kørende i at komme frem, og du skal køre med en hastighed, der passer til området.

I alle trafiksanerede områder skal du tænke: lav hastighed, bløde bevægelser, god afstand og fuld opmærksomhed på de bløde trafikanter.


Afsnit 10 af 14Fremkørsel mod kryds på mindre trafikeret vej

Når du nærmer dig et kryds, begynder arbejdet længe før selve krydset.

Du skal finde ud af, hvilken type kryds du nærmer dig. Er der lyssignal? Er der hajtænder? Er der stoptavle? Er der højre vigepligt? Er der fodgængere? Er der cyklister? Er der plads på den anden side af krydset?

Den største fejl ved fremkørsel mod kryds er ofte for høj hastighed. Hvis du kommer for hurtigt frem, får du for lidt tid til at orientere dig, vælge rigtig placering og standse, hvis det bliver nødvendigt.

Du skal se til begge sider, men også fremad. Mange bliver så optaget af trafikken fra én side, at de glemmer resten. Hvis oversigten er dårlig til højre, kan blikket nemt blive hængende dér, mens trafikken fra venstre bliver overset. Derfor skal orienteringen være rolig og systematisk.

Hvis du har ubetinget vigepligt, skal du sikre dig, at der er et stort nok ophold til, at du kan komme sikkert over eller ind på vejen uden at tvinge andre til at bremse eller ændre placering. Ved stoptavle skal du standse helt, også selvom du synes, du kan se nok.

Hvis der er lyssignal, skal du stadig tænke selv. Grønt betyder, at du må køre, hvis vejen er fri. Det betyder ikke, at du må køre frem og blokere krydset, fordi der ikke er plads på den anden side. Gult betyder stop, medmindre du er så tæt på, at standsning kan skabe fare.

Du skal vælge vognbane i god tid. Skal du til højre, placerer du dig normalt i højre side. Skal du til venstre, placerer du dig nær vejmidten eller i venstre vognbane, hvis der er flere vognbaner i samme retning. Ved ensrettet færdsel placeres bilen helt ovre i venstre side før venstresving.

Et godt kryds begynder ikke i krydset. Det begynder i din fremkørsel.


Afsnit 11 af 14Ligeudkørsel i kryds på mindre trafikeret vej

Ligeudkørsel i kryds kan føles som den nemmeste krydsmanøvre, fordi du “bare fortsætter”. Men netop derfor kan den snyde.

Du skal ikke bare følge bilen foran. Hver gang du kører ind i et kryds, skal du selv vurdere situationen. Bilen foran kan nå over, mens du ikke kan. Den kan skjule fodgængere, cyklister eller biler fra siden. Den kan også bremse lige efter krydset.

Når du kører ligeud, skal du se efter trafik fra venstre og højre, modkørende der vil svinge til venstre, fodgængere der krydser, og cyklister eller knallertkørere der kan komme hurtigt frem. Små køretøjer kan være svære at bedømme, især hvis de kører sammen med større køretøjer.

Hvis du selv har vigepligt, skal opholdet i trafikken være stort nok til, at du kan komme helt over krydset eller frem til en sikker venteplads, uden at andre må ændre hastighed eller placering.

Hvis andre har vigepligt, skal du stadig vurdere, om de faktisk holder tilbage. Regler virker kun, når mennesker overholder dem. Og mennesker er, som vi ved, en blandet oplevelse.

I signalregulerede kryds skal du være opmærksom på dem, der ikke når at standse for gult eller rødt, fodgængere der stadig er på vej over, og modkørende der vil svinge. Når der bliver grønt, kører du først, når du har sikret dig, at krydset er frit nok til, at du kan fortsætte sikkert.


Afsnit 12 af 14Højresving i kryds på mindre trafikeret vej

Højresving kræver lav hastighed, tydelig placering og grundig orientering til højre.

Den største risiko ved højresving er ofte cyklister og knallertkørere på højre side af bilen. De kan fortsætte ligeud, mens du vil dreje. Nogle kan ligge i den blinde vinkel, og derfor er spejle ikke nok. Du skal også dreje hovedet.

Før højresvinget skal du orientere dig efter cykelsti, cykelfelt, afkortet cykelsti og eventuelt dobbeltrettet cykelsti. Du skal også se efter fodgængere, der er på vej over den vej, du vil svinge ind på.

Du skal placere bilen så langt til højre, som forholdene tillader, uden at det bliver farligt for cyklister eller andre. Det gør din hensigt tydelig og mindsker risikoen for, at nogen kører frem på højre side i sidste øjeblik.

Du giver tegn i god tid. Hvis du selv har vigepligt, vurderer du, om der er plads nok til at gennemføre svinget uden at tvinge andre til at bremse eller ændre placering.

Under selve svinget skal hastigheden være lav nok til, at du kan styre præcist og nå at standse for fodgængere, cyklister eller hindringer. Du skal se ind i den vej, du svinger ind på, for der kan holde biler, være gående i feltet eller være en anden hindring lige efter krydset.

Grønt lys eller grøn højrepil fritager dig ikke for orientering. Du skal stadig sikre dig, at svinget kan gennemføres sikkert.

Når svinget er afsluttet, ophører blinklyset, og du tilpasser hastighed og placering til den nye vej.


Afsnit 13 af 14Venstresving i kryds på mindre trafikeret vej

Venstresving er en af de mere krævende manøvrer i kryds, fordi du ofte skal krydse modkørendes bane.

Før venstresvinget skal du give tegn i god tid, især så bagfrakommende forstår, hvad du vil. Du placerer bilen korrekt: nær vejmidten, i en venstresvingsbane eller i den vognbane, der er anvist. På en ensrettet vej placerer du dig helt ovre i venstre side.

Før du ændrer placering, skal du orientere dig bagud og i den blinde vinkel. En motorcykel, bil eller udrykningskøretøj kan være på vej frem på venstre side.

Når du venter på at svinge, skal du bedømme modkørende trafik nøje. Du må ikke begynde svinget, hvis modkørende bliver tvunget til at bremse eller ændre placering. Du skal også se efter fodgængere, der krydser den vej, du svinger ind på, og efter cyklister eller knallertkørere fra både enkeltrettede og dobbeltrettede cykelstier.

En typisk fejl ved venstresving er at blive så optaget af de modkørende, at du glemmer resten af krydset. Du skal altså både se modkørende, trafik fra siderne, fodgængere, cyklister og den vej, du skal ind på.

Hvis du holder midt i krydset og venter på at svinge, bør forhjulene ikke drejes mod venstre, før du faktisk begynder svinget. Hvis du bliver påkørt bagfra, mindsker det risikoen for, at bilen skubbes over i modkørende trafik.

Når der er fri bane, gennemfører du svinget hurtigt og kontrolleret. Du placerer bilen i højre side af den vej, du svinger ind på, eller i den vognbane, der passer bedst til den fortsatte kørsel. Blinklyset ophører senest, når svinget er afsluttet.


Afsnit 14 af 14Kørsel i rundkørsel på mindre trafikeret vej

En rundkørsel er et kryds, hvor trafikken kører rundt om en midterø. Det lyder simpelt, men rundkørsler kræver præcis orientering, lav hastighed og tydelig placering.

Når du nærmer dig rundkørslen, skal hastigheden ned. Du skal forstå, hvilke vognbaner der findes, hvilken udkørsel du skal bruge, hvem du skal holde tilbage for, og om der er cyklister eller fodgængere tæt på.

Som udgangspunkt skal du holde tilbage for kørende i rundkørslen. Du skal især se efter trafikanter fra venstre. Opholdet skal være stort nok til, at du kan køre ind uden at forstyrre dem.

Placeringen afhænger af, hvor du skal ud. Skal du ud ad første sidevej, placerer du dig som ved højresving og giver tegn til højre. Skal du længere rundt, vælger du den placering, der passer til afmærkningen, trafikken og dit mål. Skal du ud ad sidste sidevej, kan du placere dig som ved venstresving, hvis rundkørslen og afmærkningen lægger op til det.

Inde i rundkørslen skal du holde styr på placering, afstand og andre trafikanter. Du skal ikke kun se på bilerne. Du skal også holde øje med cyklister, knallertkørere og fodgængere, især ved udkørsel.

Når du skal ud af rundkørslen, giver du tegn til højre ud for sidevejen før den udkørsel, du vil bruge. Før du kører ud, orienterer du dig mod højre, som ved højresving. Der kan være cyklister eller knallertkørere på kørebanen eller cykelsti, og de kan ligge i den blinde vinkel. Du skal også holde tilbage for gående, hvis de krydser eller er på vej ud i fodgængerfelt.

Når du har forladt rundkørslen, tilpasser du hastighed og placering til den nye vej.

🚦 Tavler i dette modul

Se alle færdselstavler →