Afsluttende teori- og kørselsmodul
Modul 5 er den sidste del af køreuddannelsen.
Her skal du samle det, du har lært gennem hele forløbet. Du skal ikke længere kun øve enkelte manøvrer hver for sig. Nu skal du begynde at tænke og køre mere selvstændigt. Du skal kunne planlægge din kørsel, forstå dine egne begrænsninger, vurdere risiko og vælge en køremåde, der er sikker, hensynsfuld og energi- og miljørigtig.
Modulet omfatter mindst 1 teoretisk lektion og mindst 9 praktiske lektioner. Af de praktiske lektioner foregår 4 lektioner på køreteknisk anlæg.
På vejen skal du arbejde med den afsluttende kørsel. På køreteknisk anlæg skal du mærke, hvordan bilen reagerer, når vejgreb, hastighed, bremsning og styring bliver presset. Formålet er ikke at lære at tage chancer. Formålet er at forstå bilens grænser, så du bliver bedre til at undgå farlige situationer.
Manøvrer på vej
Den afsluttende øvelseskørsel handler om at samle hele køreuddannelsen.
Du har tidligere arbejdet med bilen, trafikken, vejforholdene, reglerne, mørkekørsel, motorvej, kryds, rundkørsler, overhaling, standsning og parkering. I Modul 5 skal du bruge det hele mere selvstændigt. Det betyder, at du i højere grad skal kunne opdage problemerne, før kørelæreren behøver at gøre dig opmærksom på dem.
Du skal begynde at køre med en plan. Når du kører frem mod et kryds, skal du ikke kun se lyskrydset eller hajtænderne. Du skal også se efter cyklister, fodgængere, placering, vejens forløb, trafikken bag dig og muligheden for at komme videre efter krydset. Når du kører på en større vej, skal du ikke kun holde bilen i gang. Du skal læse trafikken længere fremme, vælge hastighed i god tid og placere bilen, så andre kan forstå dig.
Den afsluttende kørsel skal hjælpe dig med at tage ansvar for dine egne beslutninger. Du skal ikke bare kunne følge en anvisning. Du skal kunne vurdere situationen og handle sikkert, også når trafikken ændrer sig.
En god fører reagerer ikke kun. En god fører planlægger.
Planlægning betyder, at du hele tiden tænker lidt længere frem end bilen. Hvis du ser en tæt trafikeret rundkørsel forude, begynder du tidligt at vælge placering og hastighed. Hvis du ser en skole, parkerede biler eller børn ved vejen, sænker du hastigheden og gør dig klar til, at nogen kan træde ud. Hvis du ser langsom trafik længere fremme, slipper du speederen i god tid i stedet for at køre frem og bremse hårdt til sidst.
Den måde at køre på giver mere ro i bilen. Du får bedre tid til at orientere dig, og andre trafikanter får lettere ved at forstå dine handlinger. Det gør kørslen både sikrere og mere behagelig.
Planlægning handler også om ruten. Du skal kunne forholde dig til, hvilken type vej du kører på, hvor trafikken er tæt, hvor der kan være bløde trafikanter, og hvor du skal være ekstra opmærksom på vejgreb, oversigt og hastighed.
Før du kører, skal du kunne vurdere, om bilen er klar til turen.
Det betyder ikke, at du skal være mekaniker. Men du skal kunne opdage forhold, der har betydning for sikkerheden. Du skal kunne se, om udsynet er godt, om spejlene er rene og indstillet, om dækkene virker forsvarlige, om lygterne fungerer, om der er advarselslamper, og om bilen føles normal at køre i.
Hvis bilen er belæsset, skal du også tænke over, hvordan det påvirker kørslen. Tung last, forkert placeret gods eller udstyr på taget kan ændre bilens balance, styring og stabilitet. Det kan især mærkes ved bremsning, sving og sidevind.
Når du senere kører uden kørelærer, er det dig, der skal opdage, hvis noget ikke er i orden. Derfor er Modul 5 også en overgang fra at blive instrueret til at tage selvstændigt ansvar.
Mange biler har førerassistentsystemer, der kan hjælpe under kørslen. Det kan være adaptiv fartpilot, vognbaneassistent, blindvinkelassistent, parkeringssensorer, nødbremseassistent, træthedsregistrering, færdselstavleassistent eller GPS-baseret rutevejledning.
Systemerne kan være en stor hjælp, men du skal bruge dem kritisk. Hvis bilen viser en hastighedstavle i displayet, skal du stadig selv holde øje med tavlerne. Hvis blindvinkelassistenten ikke advarer, skal du stadig orientere dig. Hvis GPS’en foreslår en rute, skal du stadig vurdere, om ruten passer til trafikken og forholdene.
Førerassistentsystemer kan støtte dig, men de overtager ikke ansvaret. Du er stadig fører af bilen, og det er dig, der skal sikre, at kørslen foregår sikkert.
I Modul 5 skal energi- og miljørigtig kørsel bruges i praksis.
Det handler især om at køre jævnt og forudseende. Når du ser langt frem, kan du slippe speederen tidligere, undgå unødige opbremsninger og holde en mere stabil hastighed. Når du holder passende afstand, slipper du for at følge hvert lille hastighedsskift fra bilen foran. Når du vælger hastighed og gear rigtigt, bruger bilen mindre energi.
I biler med særlige systemer, for eksempel start/stop, rekuperation, gearindikator eller forbrugsmåler, skal du kunne bruge systemerne som hjælp. Men du skal stadig prioritere sikkerheden først. Energi- og miljørigtig kørsel må aldrig betyde, at du bliver for langsom til at følge trafikken, eller at du skaber usikkerhed for andre.
Den bedste energi- og miljørigtige kørsel er ofte den rolige kørsel: god afstand, tidlig orientering, jævn acceleration, færre hårde opbremsninger og god planlægning.
I den afsluttende kørsel skal du også vise, at du kan samarbejde med andre trafikanter.
Trafikken består af mange forskellige mennesker med forskellige forudsætninger. Børn kan være impulsive. Ældre kan bruge længere tid. Cyklister og knallertkørere kan være svære at se. Store køretøjer kan have brug for ekstra plads. Fodgængere kan krydse uventede steder. Andre bilister kan lave fejl.
Du skal kunne tage højde for det uden at miste roen. En sikker fører kører ikke kun efter sin egen ret, men også efter hvad der gør situationen tryg og overskuelig. Det betyder, at du nogle gange holder igen, giver ekstra plads eller sænker hastigheden, selvom du egentlig måtte fortsætte.
Modul 5 handler derfor også om din holdning som fører. Du skal kunne se dine egne styrker og svagheder. Måske har du god teknisk kontrol over bilen, men skal arbejde med spejlbrug. Måske placerer du bilen godt, men bliver usikker i tæt trafik. Måske kører du sikkert, men skal blive bedre til at planlægge længere frem.
Den afsluttende kørsel skal hjælpe dig med at blive mere bevidst om, hvordan du udvikler dig som bilist.
Du skal kunne læse vejforholdene selvstændigt.
En våd vej fortæller dig noget om vejgreb. En smal vej fortæller dig noget om møde og placering. En vej med parkerede biler fortæller dig, at døre kan åbne, og at fodgængere kan træde ud. En skolevej fortæller dig, at børn kan bevæge sig uforudsigeligt. En landevej med høj fart fortæller dig, at afstand og hastighedsbedømmelse bliver ekstra vigtig.
Når du kører afsluttende øvelseskørsel, skal du forbinde alt det, du har lært. Du skal se bilen, trafikanterne, vejtypen, vejgrebet, reglerne og dine egne beslutninger som én samlet opgave.
Det er den store forskel på at kunne udføre en enkelt manøvre og at kunne køre selvstændigt.
Manøvrer på køreteknisk anlæg
På køreteknisk anlæg skal du lære, hvordan bilen reagerer, når vejgreb, hastighed, bremsning og styring får stor betydning.
Du skal mærke forskellen på almindeligt vejgreb og glat føre. Du skal prøve bremsning, undvigemanøvrer, slalom, kørsel i kurve og situationer, hvor bilen kan miste vejgrebet. Du skal også lære, hvordan du bevarer kontrollen, hvis bilen kommer ud over en høj vejkant.
Det vigtigste er ikke at lære at redde enhver farlig situation. Det vigtigste er at forstå, hvorfor situationerne opstår, og hvordan du kan undgå dem ved at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.
Øvelserne på køreteknisk anlæg skal gennemføres efter undervisningsplanens afsnitsopdeling. Først skal du lære bilen at kende på almindeligt vejgreb. Derefter kan du bedre forstå, hvor meget hastigheden skal sættes ned, når vejgrebet bliver dårligere.
Vejgreb er forbindelsen mellem bilen og vejen. Det er vejgrebet, der gør det muligt at accelerere, bremse og styre.
Når vejgrebet er godt, reagerer bilen mere præcist på det, du gør. Når vejgrebet er dårligt, skal du behandle speeder, bremse, kobling og rat mere forsigtigt. På våd, fedtet, sneglat eller isglat vej kan bilen lettere miste grebet, hvis du kører for hurtigt eller bevæger rattet for voldsomt.
Vejgrebet afhænger både af vejen og af bilen. Tør og ru asfalt giver normalt godt greb. Våd asfalt, grus, sne, is, blade, jord eller olie på vejen giver mindre greb. Dækkenes stand, dæktype, dæktryk og mønsterdybde har også stor betydning.
Belæsning påvirker også bilen. Hvis bilen er tungt lastet, ændres bilens vægt og balance. Hvis tungt gods ligger højt eller langt bagude, kan bilen blive mindre stabil. Den kan reagere anderledes ved styring, bremsning og sidevind. Derfor skal gods placeres forsvarligt, og du skal køre efter, hvordan bilen faktisk føles.
Vinterdæk kan forbedre vejgrebet på sne og i vinterføre, men de fjerner ikke behovet for lavere hastighed og roligere betjening. Dæk hjælper bilen med at få fat i vejen, men de kan ikke gøre glat føre ufarligt.
Hastighed har stor betydning for bilens bevægelse.
Når bilen kører, har den bevægelsesenergi. Jo højere hastigheden er, desto mere energi skal håndteres, når bilen skal bremses eller ændre retning. Derfor får selv mindre hastighedsforøgelser stor betydning for bremselængde, vejgreb og risiko.
Når du bremser, skal vejgrebet bruges til at nedsætte hastigheden. Når du styrer, skal vejgrebet bruges til at ændre retning. Når du både bremser og styrer kraftigt på samme tid, kræver du meget af vejgrebet. Hvis vejgrebet ikke er stort nok, kan bilen miste grebet.
I sving påvirkes bilen af centrifugalkraften, som trækker bilen udad i kurven. Jo hurtigere du kører, og jo skarpere kurven er, desto større bliver belastningen. Derfor skal hastigheden sættes ned før skarpe sving, især hvis vejen er våd eller glat.
Bremselængden vokser kraftigt med hastigheden. På almindelig vej ved 60 km/t kan bremselængden variere meget alt efter, hvor hårdt der bremses. På våd eller glat vej bliver bremselængden længere, og på isglat vej kræver bilen meget lav hastighed for at kunne standse på en rimelig strækning.
Standselængden er endnu længere end bremselængden, fordi den også indeholder den strækning, bilen kører, mens du når at opfatte faren og reagere. Derfor er opmærksomhed og afstand lige så vigtige som selve bremsningen.
På køreteknisk anlæg skal du mærke forskellen på blød bremsning, kraftig bremsning og meget hård bremsning. I en bil med ABS skal bremsepedalen trædes helt ned og holdes nede ved maksimal bremsning. Hvis pedalen vibrerer, er det tegn på, at systemet arbejder. I en bil uden ABS skal bremsetrykket reguleres, så hjulene ikke blokerer.
Du skal også erfare, at ESC og ABS kan hjælpe, men ikke kan fjerne fysikkens grænser. Hvis hastigheden er for høj til vejgrebet, kan teknikken ikke gøre situationen sikker.
Når en hindring pludselig opstår, skal du kunne reagere kontrolleret.
Nogle gange er der plads til at bremse. Andre gange er hindringen så tæt på, at bilen også skal styres udenom. Her er det vigtigt at undgå panik og for voldsomme ratbevægelser. Jo mere roligt og præcist du arbejder med bilen, desto større chance har du for at bevare kontrollen.
Slalomøvelsen lærer dig at styre præcist mellem markeringer. Du skal mærke, hvordan bilen reagerer, når rattet drejes fra side til side, og hvordan hastigheden påvirker bilens ro. Hvis hastigheden er for høj, bliver bilen sværere at få på plads mellem bevægelserne.
Ved dobbelt undvigemanøvre skal du hurtigt styre uden om en hindring og derefter tilbage til din oprindelige bane. Øvelsen viser, hvor vigtigt det er at styre præcist, se frem og undgå at overreagere.
Ved kombineret bremse- og undvigemanøvre bliver opgaven mere krævende. Her skal du både bremse og styre uden om en hindring. På almindeligt vejgreb kan bilen klare mere end på glat vej. På glat vej skal hastigheden sættes tydeligt ned, før manøvren kan udføres sikkert.
Det vigtigste, du skal lære, er sammenhængen mellem hastighed og handlemulighed. Jo hurtigere du kører, desto mindre tid og vejgreb har du til at rette op på en pludselig situation.
På glat vej kan bilen miste vejgrebet i et sving, hvis hastigheden er for høj i forhold til vejgrebet og kurvens skarphed.
Hvis forhjulene mister vejgrebet, vil bilen ikke dreje nok, selvom du drejer på rattet. Hvis baghjulene mister vejgrebet, kan bilens bagende skride ud. Begge situationer kræver rolig og korrekt reaktion.
På køreteknisk anlæg skal du mærke, hvordan bilen reagerer, når vejgrebet begynder at slippe. Du skal erfare, at en hastighed, der føles passende i én kurve, kan være for høj i en anden. Du skal også erfare, at pludselige bevægelser med rat, speeder eller bremse kan gøre en udskridning værre.
Formålet er ikke, at du skal blive tryg ved at køre bilen ud i udskridning. Formålet er, at du skal forstå advarselstegnene og lære, hvorfor hastigheden skal sættes ned, før bilen mister grebet.
Når du kan mærke, hvor hurtigt vejgrebet kan forsvinde, bliver det lettere at tage de rigtige beslutninger tidligere på almindelig vej.
Hvis bilen kommer ud over en høj vejkant, er den første reaktion ofte at ville styre hurtigt tilbage på vejen. Det kan være farligt.
Hvis du drejer skarpt tilbage med for høj hastighed, kan bilen miste stabilitet. Den kan komme i slinger, køre over i modsatte vognbane eller blive svær at styre. Derfor handler øvelsen om at bevare ro og kontrol.
Når bilen kommer ud over en høj vejkant, skal du først holde bilen så roligt som muligt langs kanten og sætte hastigheden ned. Bremsningen skal ske forsigtigt, så bilen ikke mister stabilitet. Først når hastigheden er lav nok, styrer du bilen kontrolleret tilbage på vejen.
Denne øvelse er vigtig, fordi den kan ske på almindelige veje, især hvis man kommer for langt ud mod rabatten. Den rigtige reaktion er ikke at rive bilen tilbage med det samme, men at få ro på bilen, sænke hastigheden og derefter vende sikkert tilbage til kørebanen.


