Modul 4

Udvidet teori- og kørselsmodul på vej

0% læst

I Modul 4 skal du bruge det, du allerede har lært, men i sværere trafik.

I Modul 3 lærte du de grundlæggende manøvrer på vej. Du lærte at skifte vognbane, køre i kryds, svinge, køre i rundkørsel og tilpasse hastighed og placering i mere overskuelige situationer. Nu bliver de samme ting mere krævende. Der kommer mere trafik, flere beslutninger og flere trafikanter tættere på bilen.

Det betyder ikke, at du skal køre hårdere eller hurtigere. Tværtimod. Du skal køre mere modent. Du skal orientere dig tidligere, forstå situationerne hurtigere og handle roligt, så andre kan regne med dig.

Modul 4 handler også om de situationer, hvor trafikken kræver ekstra overblik: overhaling, motorvej, mørke, tunnel, letbane, standsning og parkering. Og så handler modulet om de risikoforhold, der kan gøre bilkørsel farligt meget hurtigt: alkohol, narkotika, hastighed, manglende sele, uopmærksomhed og dårlige valg.

Til sidst skal du lære om køreprøven og de vigtigste regler om kørekort.


Manøvrer på vej

I denne del skal du arbejde videre med manøvrerne fra Modul 3, men nu i tættere trafik og på mere udfordrende veje. Det er her, du skal begynde at ligne en fører, der faktisk kan forstå trafikken, ikke bare en person der tilfældigvis sidder foran rattet.

Når trafikken bliver tættere, bliver små fejl større. Et sent blinklys, et hurtigt vognbaneskift, en forkert placering eller et blik, der bliver hængende for længe ét sted, kan hurtigt skabe usikkerhed for andre. Derfor handler Modul 4 meget om at gøre tingene i god tid og på en måde, der er let for andre at forstå.


Afsnit 1 af 25Vognbaneskift og sammenfletning

Når du skifter vognbane, flytter du bilen ind i et område, hvor andre trafikanter allerede kører. Derfor skal du ikke kun tænke på, hvor du selv gerne vil hen. Du skal også tænke på, om der er plads, om de andre har set dig, og om din manøvre kan ske uden at presse nogen.

Et godt vognbaneskift starter længe før bilen flytter sig. Du skal først se fremad og forstå, hvorfor du skal skifte. Derefter bruger du spejlene, ser til siden og kontrollerer den blinde vinkel med hoveddrejning. Først når du ved, at der er plads, giver du tegn og flytter bilen roligt over.

Det vigtige er, at vognbaneskiftet ikke kommer som en overraskelse. Hvis du pludselig drejer ind foran en anden, så den anden må bremse eller vige, har du skiftet for sent eller for tæt. I tæt trafik skal du især være opmærksom på motorcykler, cyklister, knallerter og biler, der kan ligge i den blinde vinkel.

Sammenfletning minder om vognbaneskift, men tanken er lidt anderledes. Her skal to rækker trafik blive til én. Det kræver samarbejde. Du skal tilpasse hastigheden, finde en plads og glide ind i rytmen. Andre trafikanter skal også hjælpe med at skabe plads, men du må aldrig bare regne med, at de gør det. Du skal stadig sikre dig, at der faktisk er plads nok.

Ved sammenfletning er det ikke meningen, at du skal stoppe unødigt tidligt og vente som en forladt indkøbsvogn. Du skal bruge pladsen frem mod sammenfletningen, tilpasse farten og finde et sikkert hul. Det giver bedst trafikflow og mindst forvirring.


Afsnit 2 af 25Fremkørsel mod kryds

Et kryds begynder ikke først, når du holder ved hajtænderne eller lyskrydset. Det begynder, når du kan se, at du nærmer dig et sted, hvor trafikanter kan komme fra flere retninger.

Allerede på vej mod krydset skal du finde ud af, hvilken type kryds det er. Er der lyssignal? Er der ubetinget vigepligt? Er der stop? Er der cykelsti, fodgængere, busser eller parkerede biler, der tager udsynet? Er der plads på den anden side af krydset?

Hastigheden skal ned i god tid, så du kan nå at se og forstå situationen. Hvis du kommer for hurtigt frem, får du for lidt tid til at orientere dig, vælge placering og reagere. Så begynder hjernen at gætte, og den slags bør ikke være en central del af bilkørsel.

Du skal også vælge vognbane og placering tidligt. Skal du ligeud, til højre eller til venstre? Hvad viser vejafmærkningen? Hvad viser tavlerne? Hvis du skifter mening eller placering i sidste øjeblik, bliver du svær at læse for andre.

Ved lyssignal betyder grønt ikke bare “kør uanset hvad”. Du må kun køre frem, hvis det kan ske sikkert, og hvis du kan komme videre uden at blokere krydset. Hvis trafikken holder stille på den anden side, skal du blive tilbage, selv om der er grønt.


Afsnit 3 af 25Ligeudkørsel i kryds

Ligeudkørsel i kryds kan føles simpelt, fordi du ikke skal dreje. Men det er netop derfor, den kan narre dig. Du kan komme til at tænke, at du bare skal fortsætte, men et kryds kræver altid opmærksomhed.

Du skal holde øje med trafikken fra siderne, modkørende der vil svinge, fodgængere, cyklister og knallertkørere. Hvis du har vigepligt, skal du vente på et hul, der er stort nok til, at du kan komme over uden at tvinge andre til at bremse eller ændre kurs.

Hvis andre har vigepligt, skal du stadig være kritisk. En anden trafikant kan overse dig, fejlbedømme din hastighed eller tro, at de kan nå ud foran dig. Du skal derfor ikke kun køre efter reglerne. Du skal også køre efter det, du faktisk ser.

I tæt trafik skal du især være opmærksom på bilen foran dig. Hvis den kører over, betyder det ikke nødvendigvis, at du også kan nå det. Der skal være plads til dig på den anden side af krydset. Ellers ender du midt i krydset og spærrer for andre, hvilket er en imponerende dårlig måde at få alles opmærksomhed på.


Afsnit 4 af 25Højresving i kryds

Højresving handler meget om det, der sker på højre side af bilen. Det er her, cyklister og knallertkørere kan komme frem, og de kan være svære at se, hvis de ligger i den blinde vinkel.

Før et højresving skal du placere bilen tydeligt, sænke hastigheden og give tegn i god tid. Din placering skal vise andre, at du vil svinge, men uden at du lukker farligt af for cyklister, hvis de allerede er på siden af bilen.

Du skal bruge spejlene og kontrollere den blinde vinkel med hoveddrejning. Det gælder især, hvis der er cykelsti, cykelfelt, afkortet cykelsti eller mulighed for, at cyklister fortsætter ligeud. Du skal også se efter fodgængere, der krydser den vej, du vil ind på.

Selve svinget skal køres med lav hastighed, så du kan nå at standse, hvis en cyklist, knallertkører eller fodgænger dukker op. Du skal se ind i den vej, du svinger ind på, fordi der kan være biler, fodgængere, vejarbejde eller andet, der gør, at du ikke bare kan fortsætte.

Højresving er altså ikke bare “drej rattet til højre”. Det er en manøvre, hvor du skal beskytte dem, der er mest udsatte tæt på bilen.


Afsnit 5 af 25Venstresving i kryds

Venstresving er mere krævende, fordi du ofte skal krydse modkørendes bane. Du skal både have styr på dem foran dig, dem bag dig, dem fra siderne og dem, der går eller cykler i den vej, du vil ind på.

Før venstresvinget skal du placere dig korrekt. På almindelig vej placerer du dig normalt nær vejmidten eller i venstresvingsbanen, hvis der er en. På ensrettet vej placerer du dig helt ovre i venstre side. Før du ændrer placering, skal du orientere dig bagud og i den blinde vinkel.

Når du holder og venter på at svinge, skal du bedømme modkørende trafik grundigt. Du må ikke begynde svinget, hvis modkørende bliver tvunget til at bremse eller ændre kurs. Samtidig skal du holde øje med fodgængere og cyklister i den vej, du svinger ind på.

Hvis du holder midt i krydset og venter, er det en god idé at holde hjulene lige, indtil du faktisk skal svinge. Hvis du bliver påkørt bagfra, mindsker det risikoen for, at bilen bliver skubbet over i modkørende trafik.

Venstresving kræver tålmodighed. Det er bedre at vente et øjeblik for længe end at satse på et hul, der ikke rigtig er der.


Afsnit 6 af 25Kørsel i rundkørsel

En rundkørsel er et kryds, hvor trafikken bevæger sig rundt om en midterø. Den kan være overskuelig, men i tæt trafik kræver den stadig meget opmærksomhed.

Når du nærmer dig rundkørslen, skal hastigheden ned. Du skal se efter færdselstavler, afmærkning, vognbaner, cyklister, fodgængere og trafikken fra venstre. Som udgangspunkt skal du holde tilbage for dem, der allerede er i rundkørslen.

Din placering afhænger af, hvor du skal ud. Skal du ud ad første vej, placerer du dig som ved højresving og giver tegn til højre. Skal du længere rundt, vælger du placering efter afmærkning, trafik og den udkørsel, du skal bruge.

Inde i rundkørslen skal du holde øje med biler, der skifter placering, og med cyklister eller knallertkørere, der kan være ved siden af dig. Når du skal ud, giver du tegn til højre og orienterer dig mod højre, før du forlader rundkørslen. Det minder om højresving, fordi du kan krydse cyklisters eller fodgængeres retning.

Rundkørsler handler derfor om rytme. Du skal ikke tøve unødigt, men du skal heller ikke mase dig ind. Du skal finde det sikre hul og køre roligt gennem situationen.


Afsnit 7 af 25Vending og baglænskørsel

Vending og baglænskørsel er manøvrer, hvor du bevæger bilen på en måde, andre ikke altid forventer. Derfor skal de kun udføres, når stedet er egnet, og når der er god nok oversigt.

Ved vending skal du først vurdere, om det overhovedet er lovligt og sikkert. Du må ikke vende, hvor tavler, afmærkning eller forholdene forbyder det. Du skal også undgå steder med dårlig oversigt, tæt trafik eller risiko for at blokere andre.

Når du vender, skal det ske langsomt og kontrolleret. Du skal orientere dig fremad, bagud, til siderne og i de blinde vinkler. Hvis situationen ændrer sig, mens du er i gang, skal du standse og vurdere igen. Det er ikke et problem at stoppe midt i en manøvre, hvis det gør den sikker. Problemet er at fortsætte, fordi man allerede er begyndt.

Baglænskørsel kræver ekstra opmærksomhed, fordi udsynet er begrænset. Spejle er nyttige, men de viser ikke alt. Du skal derfor bruge spejle, hoveddrejning og lav hastighed sammen. Når du bakker med svingning, ændrer bilens bagende retning, og små ratbevægelser kan hurtigt få stor betydning.

Du skal kunne bakke lige, bakke rundt om hjørner og rette bilen op igen. Men det vigtigste er ikke, at det ser elegant ud. Det vigtigste er, at du hele tiden ved, hvad der er omkring bilen.


Afsnit 8 af 25Overhaling

Overhaling er en af de manøvrer, hvor en dårlig vurdering kan få alvorlige konsekvenser. Når du overhaler, bruger du plads, som andre også kan få brug for. Derfor skal du kun overhale, når det er sikkert, lovligt og nødvendigt.

Før du overhaler, skal du have god oversigt fremad. Du skal kunne se langt nok til at gennemføre hele overhalingen og komme sikkert ind igen. Du skal også orientere dig bagud, fordi en anden måske allerede er ved at overhale dig.

Afstanden til den forankørende betyder meget. Ligger du for tæt, mister du oversigten. Du skal holde afstand nok til at kunne se forbi, vurdere modkørende og planlægge manøvren. Når du beslutter dig, giver du tegn, trækker ud og gennemfører overhalingen effektivt, men uden at overskride hastighedsgrænsen.

Du skal også tænke på, hvem du overhaler. En cyklist kan slingre. En traktor kan være bredere end den ser ud. En lastbil eller bil med påhængskøretøj kræver meget længere overhalingsstrækning. Et køretøj foran kan også pludselig svinge eller standse.

Hvis forholdene ændrer sig, må du afbryde overhalingen. Det er bedre at trække tilbage end at gøre en dårlig beslutning færdig af stolthed. Trafikken er i forvejen rigeligt fyldt med stolthed på hjul.


Afsnit 9 af 25Kørsel på motorvej

Motorvejen virker ofte overskuelig, fordi der ikke er almindelige kryds, fodgængere eller modkørende trafik i samme bane. Men hastigheden gør alt mere alvorligt. Du når længere, mens du reagerer, og små fejl udvikler sig hurtigere.

Når du kører ind på motorvejen, skal du bruge tilkørselsbanen til at tilpasse hastigheden til trafikken. Du skal orientere dig tidligt, finde et passende hul og flette ind uden at tvinge andre til at bremse hårdt. Hvis der er ubetinget vigepligt, skal du selvfølgelig holde tilbage.

På motorvejen kører du som udgangspunkt i højre vognbane. De øvrige vognbaner bruges til overhaling, til at give plads eller til at følge afmærkning mod en bestemt retning. Når du skifter vognbane, skal du orientere dig grundigt og give tegn. Ved høj hastighed kan et køretøj bagfra nærme sig hurtigere, end du tror.

Afstand er ekstra vigtig på motorvej. Hvis trafikken pludselig bremser, skal du have tid til at reagere. Ved uventet kø eller fare bruger du havariblink for at advare dem bag dig.

Når du skal forlade motorvejen, planlægger du det i god tid. Du finder højre vognbane, giver tegn og kører ind på frakørselsbanen ved begyndelsen. Hastigheden sættes især ned på frakørselsbanen, ikke alt for tidligt ude på motorvejen, hvor andre stadig kommer hurtigt bagfra.

På motorvej må du ikke vende, bakke, standse eller parkere. Hvis bilen går i stykker, skal du så vidt muligt væk fra kørebanen, advare andre og bringe dig selv og passagererne i sikkerhed.


Afsnit 10 af 25Kørsel på motortrafikvej

Motortrafikvej minder om motorvej, men den er ikke helt det samme. Der kan være modkørende trafik tættere på, og der kan være krydsende trafik i vejkryds. Det gør motortrafikvejen mere blandet og mindre beskyttet end en motorvej.

Du skal derfor bruge mange af de samme færdigheder som på motorvej: god afstand, tydelig placering, rolig hastighedstilpasning og sikker orientering. Men du skal samtidig være mere opmærksom på vejens forløb, kryds, modkørende og eventuelle trafikanter, der krydser vejen.

På motortrafikvej skal du også være opmærksom på, at hastigheden kan føles høj, selv om vejen ikke giver samme sikkerhed som motorvej. Derfor skal du ikke lade vejtypen narre dig til at slappe for meget af.

Slæbning på motortrafikvej er forbudt. Hvis bilen havarerer, skal du håndtere situationen sikkert og få hjælp på den rigtige måde.


Afsnit 11 af 25Kørsel ved siden af andre

Når du kører ved siden af andre trafikanter, bliver pladsen mindre. Du skal kunne holde bilen roligt i din egen vognbane og undgå unødige sidebevægelser.

Det gælder især i tæt trafik med flere vognbaner. Her kan biler, lastbiler, busser, motorcykler og cyklister være tæt på. Store køretøjer har større blinde vinkler og kan have brug for mere plads, især ved sving. Motorcykler kan være svære at se, fordi de fylder mindre og kan bevæge sig hurtigere frem mellem biler.

Du skal også passe på ikke at blive liggende i andres blinde vinkel. Hvis du kan, er det bedre enten at komme lidt frem eller holde lidt tilbage, så du er lettere at se.

Ved kørsel ved siden af cyklister og knallertkørere skal du holde god sideafstand. De kan slingre, og deres bevægelser kan påvirkes af vind, vejens tilstand eller ujævnheder.

At køre ved siden af andre handler derfor om stabilitet. Du skal holde din kurs, være forudsigelig og hele tiden vide, hvem der ligger omkring dig.


Afsnit 12 af 25Standsning og parkering

Standsning og parkering handler ikke bare om at finde et sted, hvor bilen kan være. Bilen skal placeres, så den ikke skaber fare, ulempe eller dårlig oversigt for andre.

Når du vil standse eller parkere, skal du først orientere dig bagud og til siden. Hvis du bremser eller trækker ind uden at tjekke trafikken bag dig, kan du overraske andre. Du skal også vurdere, om stedet er lovligt. Tavler, gul afmærkning og vejens udformning kan vise, om du må standse eller parkere.

Der er steder, hvor standsning og parkering er farligt, selv hvis der ikke lige står en tavle og råber det til dig. Det gælder for eksempel ved kryds, fodgængerfelter, cykelstier, jernbaneoverkørsler, tunneler, uoverskuelige sving og steder, hvor bilen dækker tavler eller signaler.

Når du parkerer, skal det ske langsomt og med grundig orientering. Du skal bruge spejle, hoveddrejning og lav hastighed. Hvis du bakker, skal du især holde øje med fodgængere, cyklister og andre, der kan komme tæt på bilen.

En god parkering er ikke kun pæn. Den er lovlig, sikker og giver andre mulighed for at komme forbi uden problemer.


Afsnit 13 af 25Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt

Mørke ændrer måden, du skal køre på. Du ser mindre, afstande bliver sværere at bedømme, og andre trafikanter kan være sværere at opdage. En fodgænger i mørkt tøj, en cyklist uden ordentligt lys eller et dyr ved vejkanten kan dukke op sent.

Derfor skal du køre efter det, du faktisk kan se. Du skal kunne standse inden for den strækning, dine lygter oplyser, og inden for den frie strækning foran bilen.

I lygtetændingstiden skal lygterne bruges rigtigt. Lygtetændingstiden er fra solnedgang til solopgang, men også når mørke, tåge, dis, regn eller lignende gør lys nødvendigt. Det handler ikke kun om, at du selv kan se. Det handler også om, at andre kan se dig.

På mørke veje uden belysning kan fjernlys være nødvendigt, men du må ikke blænde andre. Når du møder modkørende, skal du skifte til nærlys i passende afstand. Hvis du selv bliver blændet, skal du undgå at se direkte ind i lyset og i stedet orientere dig langs højre side af vejen. Hvis du ikke kan se nok til at køre sikkert, skal du sætte hastigheden ned eller standse.

I mørke skal du også holde større afstand. Du får sværere ved at aflæse situationer, og andre kan også reagere senere. Det kræver roligere kørsel og mere forudseenhed.


Afsnit 14 af 25Kørsel i tunnel

En tunnel er en særlig trafiksituation. Du kører ind i et lukket rum, hvor lysforhold, afstande og mulighederne for at standse eller komme væk er anderledes end på almindelig vej.

Før du kører ind, skal du se efter tavler, signaler, vognbanemarkeringer og eventuelle oplysninger om tunnelen. Du skal tilpasse hastigheden, tænde det rigtige lys og være klar på, at dine øjne skal vænne sig til lysændringen.

Inde i tunnelen skal du holde god afstand. Hvis trafikken standser, skal du stoppe i passende afstand til bilen foran og slukke motoren, hvis standsningen varer længere. Havariblink kan bruges til at advare bagvedkørende ved pludselig opbremsning.

Hvis der opstår brand eller ulykke i en tunnel, skal du tænke på sikkerhed først. Bilen forlades, hvis det er nødvendigt, og du søger mod nødudgang eller redningsvej. Nødtelefoner i tunnelen er vigtige, fordi de kan hjælpe med at vise, hvor du befinder dig.

Tunnelkørsel handler derfor om at være forberedt. Du skal ikke bare køre ind og håbe, at alt er normalt på den anden side. Du skal læse tunnelen, holde afstand og vide, hvad du gør, hvis trafikken stopper.


Afsnit 15 af 25Kørsel ved letbane

Letbanen kræver særlig opmærksomhed, fordi den ikke opfører sig som almindelige biler. Et letbanekøretøj er tungt, følger sine spor og har lang bremselængde. Det kan ikke bare undvige eller standse hurtigt, fordi du kommer i vejen.

Når du kører i områder med letbane, skal du holde øje med spor, signaler, afmærkning og tavler. Du skal forstå, hvor letbanen kan komme fra, og om den kan køre i begge retninger. Det er især vigtigt ved kryds og sving, hvor bilens og letbanens retninger kan krydse hinanden.

Hvis der er særlige signaler for letbanen, skal du kunne genkende dem og reagere korrekt. Du skal også være opmærksom på fodgængere og cyklister omkring letbanestoppesteder. De kan være optaget af at nå letbanen og derfor mindre opmærksomme på biltrafikken.

Kørsel ved letbane handler om respekt for plads og bremselængde. Du skal aldrig forsøge at “nå foran” en letbane. Det er en dårlig konkurrence, og bilen taber den.


Særlige risikoforhold i trafikken

Nogle forhold gør trafikken farligere end andre. Det er ikke små detaljer, men ting der kan ændre en normal køretur til en alvorlig ulykke.

I denne del handler det om alkohol, narkotika, hastighed, manglende sikkerhedssele og dine egne valg som fører. Det er ikke kun teori til prøven. Det er den del af bilkørsel, hvor du skal lære at stoppe dig selv, før du gør noget dumt. En sjælden, men nyttig menneskelig evne.


Afsnit 16 af 25Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor

Alkohol påvirker dig, før du nødvendigvis selv føler dig påvirket. Din reaktion bliver langsommere, dit syn bliver dårligere, og din evne til at bedømme situationer bliver svækket.

Det farlige ved alkohol er, at den også påvirker din selvtillid. Du kan føle dig mere sikker, samtidig med at du faktisk kører dårligere. Det er en elendig kombination.

Selv små mængder alkohol kan påvirke syn, reaktionstid og opmærksomhed. Jo højere promillen bliver, jo større bliver risikoen for at overse noget, reagere for sent eller tage en dårlig beslutning. Alkohol forbrændes langsomt, og kaffe, bad, frisk luft eller søvn får ikke alkoholen hurtigt ud af kroppen.

Den sikre løsning er enkel: Hvis du skal drikke, skal bilen blive stående. Transporten skal planlægges, før alkoholen kommer ind i billedet.


Afsnit 17 af 25Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor

Narkotika og andre bevidsthedspåvirkende stoffer kan gøre det farligt at køre, fordi de ændrer din opfattelse, reaktion og dømmekraft.

Nogle stoffer kan gøre dig sløv og langsom. Andre kan give en falsk følelse af energi, mod og kontrol. Begge dele er farlige i trafikken. Hvis du tror, du har mere styr på situationen, end du faktisk har, kan du tage større chancer og opdage farer for sent.

Risikoen bliver endnu større, hvis narkotika blandes med alkohol, medicin eller andre stoffer. Kroppen og hjernen bliver påvirket på måder, du ikke nødvendigvis selv kan vurdere sikkert.

Derfor er grænsen klar: Er du påvirket, skal du ikke køre. Og hvis du er passager hos en påvirket fører, skal du ikke sætte dig ind og håbe på det bedste. Det bedste starter med, at bilen ikke kører.


Afsnit 18 af 25Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor

Hastighed gør alting sværere. Du får kortere tid til at opdage faren, kortere tid til at reagere og længere bremselængde. Samtidig bliver skaderne værre, hvis der sker en ulykke.

Den højst tilladte hastighed er ikke en anbefalet hastighed. Det er en øvre grænse under gode forhold. Hvis vejen er våd, glat, mørk, uoverskuelig, trafikeret eller fyldt med bløde trafikanter, skal hastigheden være lavere.

Når hastigheden fordobles, bliver bremselængden meget længere. Det betyder, at forskellen mellem lidt for hurtigt og passende hastighed kan være forskellen på at standse i tide og ramme noget.

Hastighed handler derfor ikke kun om regler. Det handler om ansvar. En sikker fører vælger hastighed efter virkeligheden, ikke efter hvad bilen kan, eller hvad føreren føler sig i stand til.


Afsnit 19 af 25Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor

Sikkerhedsselen forhindrer ikke ulykken, men den kan afgøre, hvor alvorlig ulykken bliver.

Ved en hård opbremsning eller kollision fortsætter kroppen fremad med stor kraft. Selen holder kroppen på plads, så du ikke bliver kastet frem, rundt i bilen eller ud af bilen. Den hjælper også airbaggen med at virke rigtigt, fordi airbaggen er lavet til at arbejde sammen med selen.

Hvis du ikke bruger sele, kan du ikke kun skade dig selv. Du kan også blive kastet ind i andre i bilen. Derfor er sikkerhedssele ikke et personligt “valg” på samme måde som musiksmag eller mærkelige sokker. Det påvirker alle i bilen.

Du skal bruge sele hver gang. Også på korte ture. Det er netop på de korte, velkendte ture, mange sænker paraderne.


Afsnit 20 af 25Opmærksomhed

Opmærksomhed er en af de vigtigste dele af sikker kørsel. Du skal ikke bare se vejen. Du skal forstå, hvad der sker, og hvad der kan ske om lidt.

Distraktion kan komme fra mobiltelefon, GPS, musik, passagerer, mad, drikke, børn, dyr eller ting, du leder efter i bilen. Den kan også komme indefra: vrede, bekymring, sorg, stress eller træthed.

Når din opmærksomhed flytter sig fra trafikken, fortsætter bilen stadig. Det er det dumme ved biler. De holder ikke automatisk pause, bare fordi hjernen tager på udflugt.

Derfor skal du gøre bilen klar, før du kører. Telefon, rute, musik, spejle, ventilation og alt det andet skal være på plads, så du ikke sidder og ordner det under kørslen.


Afsnit 21 af 25Adfærd over for andre

En sikker fører hjælper trafikken med at fungere. Det betyder, at du ikke kun kører efter din egen ret, men også efter hvad der gør situationen sikker.

Du skal vise hensyn til børn, ældre, handicappede, cyklister, fodgængere, motorcyklister, store køretøjer, vejarbejdere og udrykningskøretøjer. Du skal give plads, sætte hastigheden ned og være tålmodig, når situationen kræver det.

Andre trafikanter laver fejl. Det kommer du også selv til. En god fører bliver ikke farlig, fordi andre gør noget forkert. Du skal kunne holde roen, skabe afstand og undgå at svare igen med aggressiv kørsel.

Horn, lys, tæt kørsel og hurtige bevægelser skal ikke bruges til at opdrage andre. Trafikken er ikke et klasseværelse, og du er ikke ansat som vred censor.


Afsnit 22 af 25Egne kørselskompetencer

Som ny fører skal du lære dine egne begrænsninger at kende. Det er ikke svagt. Det er en del af at blive sikker.

Du kan godt kende reglerne og stadig mangle erfaring. Du kan godt have bestået teorien og stadig blive presset i tæt trafik, mørke, regn, glat føre eller på ukendte veje. Derfor skal du tilpasse kørslen efter både forholdene og din egen rutine.

Du skal også være opmærksom på risikoblindhed. Det kan ske, når man begynder at tænke: “Det plejer at gå.” Man kører lidt tættere, lidt hurtigere, kigger lidt mindre, bruger mobilen lidt mere eller kører, selvom man egentlig er træt.

En god fører bliver ved med at vurdere sig selv. Kan jeg køre sikkert lige nu? Er jeg træt? Er jeg vred? Er jeg presset? Kender jeg bilen? Er forholdene svære?

Den ansvarlige beslutning kan nogle gange være at sænke farten, holde pause eller lade bilen stå.


Regler og retningslinjer for kørekort

I slutningen af Modul 4 begynder køreprøven at komme tættere på. Her skal du kende reglerne for at blive indstillet til prøven, forstå hvordan prøven foregår, og vide hvilke regler der gælder for kørekortet bagefter.

Det handler ikke kun om papirarbejde. Det handler om, at kørekortet er en ret til at føre bil blandt andre mennesker. Den ret skal du gøre dig klar til at bruge ansvarligt.


Afsnit 23 af 25Indstilling til køreprøve

Du kan ikke bare møde op til køreprøve, fordi du selv føler dig klar. Undervisningen skal være gennemført efter undervisningsplanen, og der skal være styr på dokumenterne.

Når du skal indstilles til køreprøve, bruges en godkendt ansøgningsblanket. Kørelæreren bekræfter med sin underskrift, at du har gennemført undervisningen korrekt. Der skal også være de nødvendige bilag, for eksempel lægeattest, dokumentation for personnummer og foto.

Modulplanen er vigtig, fordi den dokumenterer, at du har modtaget den lovpligtige undervisning. Den skal medbringes ved både teoriprøven og den praktiske prøve.

Når alt er i orden, kan du gå videre mod prøverne. Ikke fordi systemet elsker papirer, selvom det tydeligvis har stærke følelser for dem, men fordi dokumentationen viser, at uddannelsen er gennemført rigtigt.


Afsnit 24 af 25Køreprøvens gennemførelse

Køreprøven består af teoriprøven og den praktiske prøve. Teoriprøven skal være bestået, før du kan gå op til den praktiske prøve.

Teoriprøven skal vise, om du forstår regler, færdselstavler, vejafmærkning, risikoforhold og trafiksituationer. Det handler ikke kun om at huske svar. Du skal kunne forstå, hvad du ser, og vælge den sikre reaktion.

Under teoriprøven må du ikke bruge hjælpemidler. Snyd giver alvorlige konsekvenser, blandt andet en periode hvor du ikke kan gå op til ny prøve. Så den geniale plan med telefon, smartwatch eller hemmelige noter er ikke genial. Den er bare dum med ekstra trin.

Den praktiske prøve foregår i en godkendt skolevogn. Under prøven regnes du som fører af bilen. Den prøvesagkyndige giver anvisninger om rute og manøvrer, men du har ansvaret for at køre sikkert og efter reglerne.

Du skal også kunne kontrollere dele af bilens lovpligtige udstyr uden værktøj og forklare, hvordan kontrollen udføres. Under kørslen skal du vise, at du kan orientere dig, placere bilen, vælge hastighed, reagere på andre trafikanter og udføre manøvrer sikkert.

Prøven bliver vurderet samlet. En lille fejl betyder ikke nødvendigvis, at du dumper. Men hvis fejlene viser, at du ikke kan køre sikkert, hensynsfuldt eller efter reglerne, er du ikke klar endnu.


Afsnit 25 af 25Lovbestemmelser om kørekort

Når du får kørekort, får du en førerret. Det betyder, at du må føre bestemte køretøjer, men også at du har ansvar for at gøre det efter reglerne.

Kørekortet skal kunne vises til politiet under kørsel. I Danmark kan kørekort-app bruges. Kørekortet er normalt gyldigt i 15 år, men der kan være særlige tilfælde, hvor det udstedes med kortere gyldighed eller på bestemte betingelser.

De første 3 år efter du har fået kørekort, er du førstegangserhverver. I den periode er reglerne skærpede. Normalt giver 3 klip inden for 3 år en betinget frakendelse. Som førstegangserhverver kan 2 klip inden for de første 3 år føre til kørselsforbud.

Klip kan blandt andet gives ved alvorlige overtrædelser som for høj hastighed, kørsel over for rødt, ulovlig brug af håndholdt mobiltelefon eller manglende sikring af børn i bilen.

Ved grovere overtrædelser kan førerretten frakendes. Det kan ske betinget eller ubetinget. Ved spirituskørsel, narkokørsel eller kørsel under påvirkning af sygdom, medicin eller lignende kan der også være krav om ANT-kursus og kontrollerende køreprøve.

Kørekortet er derfor ikke afslutningen på læringen. Det er begyndelsen på det ansvar, du skal tage hver gang, du sætter dig bag rattet.

🚦 Tavler i dette modul

Se alle færdselstavler →