Forberedende teori- og kørselsmodul
Modul 2 er dér, hvor bilen begynder at blive virkelig.
I Modul 1 lærte du at forstå trafikken udefra. Nu skal du tættere på bilen. Du skal lære, hvordan bilen fungerer, hvordan den skal kontrolleres, hvordan du gør dig klar til at køre, og hvordan du langsomt begynder at styre, bremse, bakke, parkere og vende.
Det hele starter stille og roligt. Ikke ude midt i trafikken, hvor cyklister, fodgængere, busser og utålmodige bilister kæmper om pladsen. Først skal du på lukket øvelsesplads, hvor du kan mærke bilen ved lav hastighed og lære de grundlæggende bevægelser. Modul 2 omfatter mindst 5 teoretiske lektioner og mindst 3 praktiske lektioner.
Modulet handler om fire store ting: bilen, øvelsespladsen, vejens risikoforhold og nogle af de grundregler, du snart får brug for i praksis.
Før du kan køre sikkert, skal du kende bilen. Ikke som en mekaniker, der kan skille motoren ad, men som en fører, der kan bruge bilen rigtigt og opdage, når noget ikke er, som det skal være.
Du skal vide, hvor de vigtigste ting sidder, hvad de bruges til, og hvad bilen prøver at fortælle dig gennem instrumenter og kontrollys. Hvis bilen advarer dig om fejl i bremser, motor, lys eller airbags, nytter det ikke, at du tænker: “Den røde lampe ser da hyggelig ud.” Du skal forstå betydningen og reagere rigtigt.
Bilens udstyr er altså ikke bare knapper og lamper. Det er den måde, bilen taler til dig på.
Din plads bag rattet
Når du sætter dig ind i bilen, begynder kørslen faktisk allerede, før motoren starter.
Du skal kunne finde og bruge de ting, du får brug for under kørslen: tænding eller startknap, rat, speeder, bremse, eventuel kobling, gearvælger, parkeringsbremse, lygter, blinklys, horn, rudevisker, rudevasker, varme, ventilation, el-bagrude og spejlindstilling.
Det lyder som mange ting, men pointen er enkel: Du skal ikke lede efter dem, mens bilen bevæger sig. Hvis du først skal finde viskerkontakten, når ruden pludselig bliver dækket af regn eller snavs, bruger du opmærksomhed på det forkerte. Derfor skal udstyret være kendt, før du står i situationen.
Du skal også kende de praktiske steder på bilen: hvordan du åbner motorhjelmen, hvor du fylder sprinklervæske på, hvor du finder tankdæksel eller ladedæksel, og på nogle biler hvor du kontrollerer motorolie, kølervæske og servostyringsolie.
Instrumenter og kontrollys
Instrumenterne hjælper dig med at holde øje med bilen. Speedometeret viser din hastighed. Andre instrumenter kan vise motorens omdrejninger, temperatur eller bilens energiforbrug.
Kontrollysene er bilens advarsler. Nogle viser bare, at noget er aktivt, for eksempel blinklys eller fjernlys. Andre advarer om fejl, der kan have betydning for sikkerheden. Det kan være fejl i bremsesystemet, ABS, ESC, airbag, motor eller olietryk.
Det vigtige er, at du ikke bare ser lampen, men forstår betydningen. Nogle fejl betyder, at du skal standse og få bilen undersøgt. Andre betyder, at du kun må køre videre til nærmeste værksted. Du skal kunne skelne, så du ikke fortsætter i en bil, der ikke længere er sikker.
Motor, tænding, kobling og gear
Du skal have en grundlæggende forståelse af, hvordan bilen får kraften ned i hjulene.
I en bil med forbrændingsmotor kommer kraften fra motoren, hvor brændstof og luft antændes. Bevægelsen føres videre gennem bilens systemer til hjulene. Speederen bestemmer, hvor meget motoren arbejder.
I en elbil kommer kraften fra en elmotor, som får strøm fra batteriet. En hybridbil kombinerer elmotor og forbrændingsmotor.
Hvis bilen har kobling, er koblingen forbindelsen mellem motor og gearkasse. Når du træder koblingspedalen i bund, afbryder du forbindelsen. Når du slipper koblingen roligt, overføres kraften til hjulene. Det er derfor, koblingen skal behandles blødt. Hvis den slippes for hurtigt, rykker bilen. Hvis den misbruges, slides den unødigt.
Gearene hjælper bilen med at bruge motorens kraft rigtigt. De lave gear bruges, når bilen har brug for styrke, for eksempel ved igangsætning, lav hastighed eller kørsel på bakke. De høje gear bruges ved højere hastighed, hvor bilen kan køre mere roligt og bruge mindre energi.
Førerassistentsystemer
Mange nyere biler har systemer, der kan hjælpe dig. Adaptiv fartpilot kan holde afstand til bilen foran. Blindvinkelassistent kan advare dig, hvis der ligger nogen i bilens blinde vinkel. Vognbaneassistent kan advare, hvis bilen er ved at forlade sin vognbane. Parkeringssensorer kan hjælpe dig med afstande, og nødbremseassistent kan gribe ind, hvis bilen registrerer risiko for sammenstød.
Det kan lyde som om bilen næsten kan passe sig selv, men det kan den ikke.
Førerassistentsystemer er hjælpemidler. De kan fejle, overse ting eller give misvisende informationer. De fritager dig aldrig for ansvaret. Du skal stadig orientere dig, vurdere trafikken og træffe beslutninger. Du skal især passe på ikke at blive passiv, bare fordi bilen har smarte systemer. Jo mere bilen hjælper, jo mere skal du faktisk være vågen over for, om hjælpen virker korrekt.
Bilens stand og dit ansvar
Når du kører bilen, har du ansvar for, at den er sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Ejeren eller den registrerede bruger har ansvar for, at bilen er lovlig, men som fører skal du stadig være opmærksom på, om bilen er forsvarlig at køre i.
Det gælder især styretøj, bremser, lygter og horn.
Styreapparatet skal reagere let, sikkert og hurtigt. Hvis rattet føles tungt, ujævnt, laver mislyde, eller hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan der være fejl. Der må normalt ikke være ratslør.
Bremserne skal kunne standse bilen sikkert. Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, og den må ikke langsomt synke, mens du holder tryk på den. Hvis bilen trækker skævt under bremsning, bremser ujævnt, eller en advarselslampe lyser, skal bremserne efterses. Hvis ABS-lampen ikke slukker kort efter igangsætning, er der fejl i ABS-systemet, og du må kun køre til nærmeste værksted.
Lygter og reflekser skal være hele, rene og virke. Det handler både om, at du selv kan se, og at andre kan se dig. Stoplys, blinklys, nærlys, fjernlys, baglygter, nummerpladelys og reflekser er ikke pynt. De er en del af bilens kommunikation med andre trafikanter.
Hornet skal have en klar og konstant tone. Det skal bruges som advarsel, ikke som vredesudbrud.
Motor, udstødning og miljø
Du skal kunne opdage tegn på fejl i motor og udstødning. For lidt motorolie eller kølervæske kan skade motoren. Utæt udstødning eller kørsel med åben bagklap kan føre kulilte ind i bilen, og kulilte er farligt, fordi det hverken kan ses eller lugtes.
Unormal røg, mærkelig støj, svære gearskift eller motoromdrejninger uden tilsvarende fart kan være tegn på fejl.
Du skal også lære at køre energi- og miljørigtigt. Det betyder ikke, at du skal køre langsomt hele tiden. Det betyder, at du skal køre klogt. Start først motoren, når du skal køre. Undgå unødig tomgang. Kør jævnt. Undgå hårde accelerationer og unødige opbremsninger. Brug passende gear. Hold korrekt dæktryk. Fjern unødig vægt og tagboks, hvis du ikke bruger den.
En rolig og forudseende fører bruger mindre energi og skaber samtidig mere sikker kørsel.
Dæk, karrosseri og særligt udstyr
Dækkene er bilens kontakt med vejen. Det er en lille kontaktflade, der skal klare styring, bremsning og acceleration. Derfor betyder dækkenes stand meget.
Dæk skal være ubeskadigede, have korrekt dæktryk og mindst 1,6 mm mønsterdybde i hovedmønstret. Skævt eller ujævnt slid kan tyde på fejl i dæktryk, hjulindstilling, bremser eller støddæmpere. Forkert dæktryk kan også påvirke bilens styring og gøre den mere følsom for sidevind.
Karrosseriet må ikke have skarpe kanter eller dele, der stikker ud og kan være til fare for andre. Døre, motorhjelm og bagklap skal kunne holdes lukkede under kørsel.
Sikkerhedsselerne skal være i orden, og forruden skal kunne holdes ren med viskere og sprinklervæske. Spejlene skal være rene, hele og rigtigt indstillet. Dårligt udsyn er ikke en lille detalje. Det er forskellen på at opdage noget i tide og opdage det for sent.
Registreringsattesten
Registreringsattesten er bilens vigtige dokument. Den viser oplysninger som bilens vægt, tilladte totalvægt, og hvor tungt et eventuelt påhængskøretøj må være.
Hvis du kører med påhængskøretøj, skal du kunne bruge registreringsattesterne til at afgøre, om bilen og påhængskøretøjet må kobles sammen. Ved kørsel i Danmark kan kopier medbringes. Ved kørsel i udlandet skal de originale attester eller en genpart fra Motorstyrelsen medbringes.
På lukket øvelsesplads skal du lære bilen at kende i bevægelse.
Her handler det ikke om at køre stærkt eller elegant. Det handler om at få kontrol. Du skal mærke, hvordan bilen sætter i gang, hvordan den bremser, hvordan den drejer, hvor meget plads den kræver, og hvordan den reagerer, når du bakker.
Det er her, du bygger de første praktiske vaner. Hvis du lærer at betjene bilen roligt her, bliver det meget lettere senere, når du skal bruge din opmærksomhed på trafikken omkring dig.
Før bilen sættes i gang
Før du starter, skal bilen gøres klar.
Du skal sikre godt udsyn. Ruder, spejle og lygteglas skal være rene og fri for dug, sne, snavs eller andet, der begrænser udsynet. Du skal fjerne eller fastspænde løse genstande, så de ikke triller ned ved pedalerne eller flyver gennem bilen ved en opbremsning.
Derefter indstiller du din plads. Sædet skal passe, så du kan nå pedalerne ordentligt. Rattet skal kunne betjenes sikkert. Spejlene skal indstilles, så du kan orientere dig uden at ændre kørestilling. Sikkerhedsselen og nakkestøtten skal sidde rigtigt.
Det kan virke som småting, men det er her, sikker kørsel starter. En dårlig kørestilling giver dårlig kontrol. Dårligt udsyn giver dårlig orientering. Og løse ting i bilen kan hurtigt blive farlige, hvis du bremser hårdt.
Igangsætning og standsning
Når bilen skal i gang, skal det ske roligt.
Du starter motoren, vælger 1. gear eller D, løsner parkeringsbremsen og orienterer dig. Du ser fremad, til siderne og bagud. Du tjekker de blinde vinkler med hoveddrejning. Først når du ved, at der er fri bane, sætter du bilen i gang.
Målet er, at bilen begynder at rulle uden ryk, unødig gas eller unødigt slid på koblingen. Du skal lære at mærke punktet, hvor bilen begynder at tage fat, og hvor speeder, kobling og bremse arbejder sammen.
Når du standser, skal det også ske kontrolleret. Du skal bremse blødt, så bilen stopper sikkert og roligt. I en bil med kobling skal du koble ud på det rigtige tidspunkt, så motoren ikke går i stå.
På hældende vej bliver igangsætningen sværere. Her skal du kunne sætte i gang uden at rulle tilbage. Det kræver præcis brug af speeder, kobling, bremse eller parkeringsbremse.
At lære bilens størrelse
Når du kører bil, skal du kunne mærke bilens størrelse, også selvom du ikke kan se hele bilen fra førersædet.
Målbremsning hjælper dig med at forstå bilens længde. Du skal kunne køre frem mod en markering og stoppe så præcist, at bilen netop når frem uden at ramme for hårdt. Når du bakker, skal du lære samme præcision bagud.
Det handler ikke kun om kegler på en øvelsesplads. Senere skal du bruge samme fornemmelse, når du parkerer, holder tæt på kantstenen, bakker ud fra en plads eller manøvrerer mellem andre køretøjer.
Styring og 8-tal
Når du kører 8-tal, lærer du, hvordan bilen reagerer på dine ratbevægelser.
Du skal styre roligt og jævnt. Hvis du drejer for voldsomt, bliver bilen hakkende og upræcis. Hvis du drejer for sent, kommer du ud af kurven. Øvelsen lærer dig at se frem, planlægge svinget og lade bilen arbejde med dig i stedet for imod dig.
Du skal også lære håndstillingen på rattet. Hænderne holdes omtrent som “et kvarter i tre”. Når du drejer, flytter du hænderne, så du bevarer kontrol, og du udnytter bilens selvopretning, når rattet søger tilbage.
Baglæns kørsel
Når du bakker, vender verden lidt anderledes.
Bilen bevæger sig i en retning, hvor dit udsyn er dårligere, og hvor små ratbevægelser hurtigt kan ændre bilens retning. Derfor skal hastigheden være lav, og orienteringen skal være grundig.
Du skal bruge spejle, men du må ikke kun stole på dem. Du skal også dreje hovedet og kontrollere de blinde vinkler. Når du bakker lige, skal du holde jævn kurs. Når du bakker med svingning, skal du kunne styre bilen i bløde buer og rette den op igen.
Det er en vigtig øvelse, fordi baglæns kørsel senere bruges ved parkering, vending, indkørsler og trange steder.
Slalom
Slalom handler om samspillet mellem hastighed og styring.
Hvis du kører for hurtigt, får du ikke tid til at styre præcist. Hvis du styrer for voldsomt, bliver bilen urolig. Hvis du ser for tæt foran bilen, kommer du sent med bevægelserne.
I slalom lærer du at se frem, planlægge næste bevægelse og føre bilen roligt mellem keglerne. Først forlæns, senere baglæns. Baglæns slalom kræver endnu mere overblik, fordi du både skal orientere dig og styre præcist samtidig.
Parkering ved vejkant
Parkering ved vejkant lærer dig at placere bilen præcist.
Du skal kunne bedømme bilens bredde, hjulenes placering og afstanden til kantstenen. Først øves det med god plads. Senere bliver pladsen mindre, så du skal være mere præcis.
Målet er, at bilen ender parallelt med kanten, og at højre hjulpar holder tæt nok på vejkanten. Det er ikke kun en parkeringsøvelse. Det er også træning i at forstå bilens placering på vejen.
Højresving, opbremsning og vending
Når du kører i 2. gear og svinger til højre, lærer du at kombinere hastighed, gear, styring og placering. Du skal kunne få bilen op i fart, holde kursen og svinge kontrolleret omkring en markeret kurve.
Hvis øvelsespladsen giver mulighed for det, skal du også prøve en hård opbremsning. Det handler ikke om dramatik, men om at mærke, hvordan bilen reagerer, når du bremser kraftigt. Den erfaring kan hjælpe dig senere, hvis du får brug for at bremse hurtigt.
Til sidst skal du kunne vende bilen. Du skal øve både U-vending og trepunktsvending. Her samles meget af det, du har lært: lav hastighed, præcis styring, orientering, baglæns kørsel og fornemmelse for bilens størrelse.
Når du senere kører ud på vejen, skal du lære at læse vejen næsten som et kort over mulige farer.
En vej er ikke bare asfalt. Den fortæller dig noget hele tiden. Om der kan komme børn ud mellem parkerede biler. Om cyklister har deres egen sti eller skal dele plads med dig. Om et sving skjuler modkørende. Om en bakke tager udsynet. Om en våd vej kan være glat. Om et område tiltrækker mange fodgængere.
Du skal lære at se disse tegn tidligt, så du kan tilpasse din hastighed og placering, før situationen bliver farlig.
Vejens omgivelser
Omgivelserne fortæller meget om risikoen.
I tæt bebyggede områder er der ofte mange ting, der kan ske på én gang. Der kan være biler, cykler, fodgængere, parkerede biler, børn, busser, varelevering og indkørsler. Butiksgader og boligveje kræver særlig opmærksomhed, fordi folk ofte krydser vejen, standser, åbner døre eller kommer ud fra steder, hvor du først ser dem sent.
På boligveje skal du især tænke på børn. De kan komme ud mellem parkerede biler og opføre sig uforudsigeligt. Du skal derfor ikke kun se på vejen, men også på det, der ligger langs vejen: legepladser, haver, parkerede biler, skoler og stier.
Uden for byen er risikoen anderledes. Ved skov, marker, broer, lavninger, søer og kystområder kan der være pletvis glat føre. Om efteråret kan våde blade gøre vejen fedtet. Om foråret og efteråret kan jord fra traktorer gøre kørebanen glat. Det kan se uskyldigt ud, men vejgrebet kan ændre sig hurtigt.
Vejens udstyr og standard
Vejens udstyr viser, hvad du kan forvente, og hvad du ikke kan forvente.
Hvis der ikke er fortov, kan gående være på kørebanen. Hvis der ikke er cykelsti, skal du forvente cyklister og små knallerter tættere på bilen. Hvis der er fodgængerfelt, skal du være opmærksom på både dem, der bruger feltet, og dem, der krydser lige før eller efter det.
Vejens belægning betyder også meget. Grus, jord, brosten, våd asfalt, fedtet vej og huller kan ændre bilens vejgreb. Når vejgrebet er dårligt, skal du være roligere med speeder, bremse og rat. Pludselige bevægelser kan lettere få bilen til at miste grebet.
Vejbump, striber, signaler, belysning og afmærkning kan hjælpe dig, men du må ikke lade dem gøre arbejdet alene. Du skal stadig vurdere situationen selv.
Vejens forløb
Vejens form kan skjule farer.
Kryds er farlige, fordi trafikanter mødes fra flere retninger. Rundkørsler kan gøre nogle ulykker mindre alvorlige, men cyklister kan stadig være udsatte, især når biler kører ind eller ud. Sving kan skjule modkørende, holdende biler, cyklister eller fodgængere. Bakker kan tage udsynet, så du ikke kan se, hvad der sker på den anden side.
Tunneller kræver opmærksomhed, fordi øjnene skal vænne sig til lysændringen. Jernbaneoverkørsler kræver særlig respekt, også når der er bomme og signaler. Tekniske systemer kan svigte, og konsekvenserne ved fejl er alvorlige.
Vejindsnævringer kræver, at du ser frem i god tid og tilpasser fart og placering. Hvis to trafikanter forsøger at presse sig igennem samtidig, opstår risikoen hurtigt.
Vejens brug og type
Nogle veje bruges af bestemte trafikanter på bestemte måder.
Ved skoler skal du forvente børn. Ved stationer skal du forvente fodgængere, cyklister, busser og biler, der standser pludseligt. Ved indkøbscentre skal du forvente parkeringssøgning, gående med indkøbsposer og biler, der bakker ud. Ved sportspladser kan der være børn, cykler og uopmærksomme fodgængere.
Vejtypen betyder også noget. Motorvej, motortrafikvej, hovedvej, trafiksaneret område, gågade, cykelgade, opholds- og legeområde og tunnel stiller forskellige krav til din kørsel. Du skal kunne aflæse, hvilken type vej du kører på, og tilpasse dig derefter.
I Modul 2 skal du lære nogle af de regler, du hurtigt får brug for, når bilen begynder at bevæge sig i praksis.
Det handler om, hvordan du advarer andre, hvordan du viser dine hensigter, hvordan du bruger lys, hvordan du giver plads, hvordan personer og gods skal være placeret, og hvad du gør, hvis bilen går i stå.
Signalgivning
Signalgivning handler om at advare andre, når der er fare.
Du kan bruge hornet kortvarigt eller blinke med forlygterne. I lygtetændingstiden skal du normalt bruge lyssignal i stedet for lydsignal, medmindre faren er akut.
Pointen er ikke at skælde ud. Signalet skal hjælpe andre med at opdage en fare. Derfor skal det bruges kort, tydeligt og kun når det er nødvendigt.
Tegngivning
Tegngivning handler om at vise andre, hvad du vil gøre.
Du skal bruge blinklys, før du sætter i gang fra vejkanten, før du vender, og før du svinger. På motorvej skal du altid give tegn, før du skifter vognbane. På andre veje skal du give tegn, når det er nødvendigt for at vejlede andre.
Blinklyset er en besked til trafikken. Det siger ikke: “Nu kører jeg bare.” Det siger: “Jeg har tænkt mig at gøre dette, og jeg har stadig pligt til at orientere mig og sikre mig, at det kan ske forsvarligt.”
I rundkørsler skal du give tegn til højre, når du skal ud. Hvis du skal ud ad første vej, giver du tegn før rundkørslen. Hvis du skal længere rundt, venter du med tegnet, til du nærmer dig den udkørsel, du vil bruge.
Brug af lys
Lys handler både om at se og blive set.
I lygtetændingstiden skal du bruge mindst nærlys. Lygtetændingstiden er ikke kun om natten. Den gælder også, når mørke, tåge, dis, regn eller lignende gør det nødvendigt at bruge lys.
Uden for lygtetændingstiden skal du også køre med lys. Det kan være nærlys, kørelys eller tågeforlys, hvis reglerne for det er opfyldt.
Lys er især vigtigt i gråvejr, regn, skygge, modlys og tæt trafik. Nogle gange kan du selv synes, at du ser fint. Men spørgsmålet er også, om andre ser dig.
Fri passage
Nogle trafikanter skal du give særlig plads.
Du skal holde tilbage eller give plads for grupper af børn under opsyn, kolonner fra forsvaret eller redningsberedskabet, ligtog og andre sluttede optog.
Du skal også give fri passage til udrykningskøretøjer. Det betyder, at du i god tid skal skabe plads og om nødvendigt standse. Det vigtigste er at reagere roligt og forudsigeligt. Hvis alle panikker, bliver det sværere for udrykningskøretøjet at komme frem.
Ved uheldssteder må du ikke køre så tæt på, at du forstyrrer redningsarbejdet. Der skal være plads til dem, der hjælper.
Personer og gods
Når du har passagerer eller gods i bilen, påvirker det sikkerheden.
Du og dine passagerer skal bruge sikkerhedssele, når der er sele. Børn under 135 cm skal bruge godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets højde og vægt. Som fører har du ansvar for, at passagerer under 15 år bruger sele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr.
Du må ikke have flere passagerer med, end der er siddepladser med seler. Passagerer og gods må heller ikke placeres, så de hindrer dit udsyn eller gør det svært at styre, bremse eller betjene bilen.
Gods skal sikres. En taske, en kasse eller en drikkedunk virker måske harmløs, når bilen holder stille, men ved en hård opbremsning kan løse ting blive kastet frem gennem bilen. Tungt gods skal som udgangspunkt ligge lavt og så langt fremme som muligt.
Gods må ikke dække lygter, blinklys eller nummerplade. Det må heller ikke slæbe, falde af, støje unødigt eller være til fare. Hvis gods rager langt ud foran, bagved eller til siden, skal det afmærkes efter reglerne.
Motorstop og slæbning
Hvis bilen går i stå eller havarerer et sted, hvor den er til fare eller ulempe, skal du få den væk så hurtigt og sikkert som muligt.
Hvis bilen ikke kan flyttes med det samme, skal du advare andre. En godkendt advarselstrekant skal sættes op, når bilen holder, så den kan være til fare eller ulempe for trafikken. På almindelig vej skal trekanten stå mindst 50 meter før bilen. På motorvej skal den stå mindst 100 meter før bilen. Havariblink kan bruges som supplement.
Ved pludselig kødannelse eller umiddelbar fare på motorvej skal havariblink bruges. Uden for tættere bebygget område kan havariblink også bruges ved fare.
Hvis bilen går i stå på en jernbaneoverkørsel, skal du advare om faren så godt du kan. Her er det vigtigste at få personer i sikkerhed og få advaret hurtigt.
Slæbning må kun ske under bestemte betingelser. Der skal bruges en forsvarlig forbindelse mellem køretøjerne, afstanden må højst være 4 meter, og hvis afstanden er over 2 meter, skal forbindelsen være tydeligt markeret. Det slæbte køretøj skal føres af en person med kørekort til køretøjet, og hastigheden må højst være 30 km/t.
Hvis bremser eller styretøj ikke virker, må bilen ikke slæbes almindeligt. Så skal der bruges godkendt bjærgningskøretøj. På motorvej må slæbning kun ske med godkendt bjærgningskøretøj. Ved havari på motorvej bør du og passagererne komme ud på den mest sikre måde, bruge refleksvest og opholde jer uden for kørebanen, helst bag autoværnet.
🚦 Tavler i dette modul
Se alle færdselstavler →

